Sålbænke skifer
Ægte Altivo Pedras naturskifer sålbænke, med rustik finkløvet overflade.. Længde op til 300 cm. Bredde op til 50 cm. Unik kvalitet.
Enkeltpakket i kraftig karton. Ingen udtræk af kobber
.
Sålbænke fra Skiferspecialisten
Vi er stolte af, at vi som de eneste i Europa, kan tilbyde skifer sålbænke i natur skifer, som dels har en særdeles fin finish, og som kan leveres i et utal af størrelser, med bredde op til 50 cm og længde op til 300 cm. Byggestilen i Danmark har ændret sig. Der bygges med væsentlig større vinduespartier end tidligere, hvilket også sætter krav til sålbænkenes længder, hvis man vil minimere fuger og samlinger.
Overfladen på Altivo Pedras skifer sålbænke
Overfladen på vores sålbænke er finkløvede, og dermed ikke at forveksle med skifer sålbænke fra andre dele af verden, som kløver grovere, og dermed også har væsentlig større forskelle i tykkelse og overflade. Som udgangspunkt er tykkelsesforskellen kun +/- 1 mm. Dog kan der forekomme større udsving, da man altid skal huske på, at der er tale om en natursten som er kløvet, hvilket betyder, at overfladen efter kløvningen ikke er bearbejdet på nogen måde. Den meget finkløvede overflade gør Altivo Pedras skiferen til noget helt unik, og er en fremragende ledsager til andre facade elementer.
Bagsiden på Altivo Pedras skifer sålbænke
Bagsiden på vores sålbænke er kalibrerede. På dansk vil vi nok bare sige at de er slebne. I stenbruddet kløves skiferpladerne i overmål. Herefter slibes pladerne ned til den ønskede tykkelse..
Sålbænke skifer sortiment
Skiferspecialisten kan levere sålbænke i følgende størrelser. Længder: 125 - 160 - 200 - 250 - 300 cm. Bredder: 15 - 20 - 25 - 30 - 35 - 40 - 45 - 50 cm
Sålbænke vedligehold og rengøring
Skifer sålbænke fra vores sortiment kræver ingen vedligehold. Naturligvis kan skifer, som alle andre materialer, blive beskidte af alger og andet snavs. En børste og lidt sæbevand, så er sålbænkene igen som nye.
Farven på sålbænke
Alle vores sålbænke er specielt sorterede i farven PlusBlack. Hermed adskiller de sig en smule i farve og udtryk fra vore skifer gulve. På gulvene er ønsket oftest en større variation i udtrykket, men på sålbænkene skal farven være rolig, for ikke at “tage over” i forhold til andre facadeløsninger. PlusBlack betyder, at farven er meget mørk antracitgrå. Nogle vil kalde den sort. Ønskes farven helt sort, kan der med fordel overfladebehandles med produktet Platinum Wet. Hermed vil sålbænken fremstå sort og mat.
Skæring af skifer sålbænke
Sålbænkene leveres i standardstørrelser, og skal derfor tilskæres, således de passer nøjagtig til vinduesmål. Hermed kan der tages højde for evt. skævheder i murhullet. Det er en smal sag at tilskære. Skiferen er meget stærk, men er forholdsvis nem at skære i. Arbejdet udføres bedst med en vådskærer, men kan sagtens udføres med en vinkelsliber monteret med en fin diamantklinge.
Levering af skifer sålbænke
På vores lager i Billund har vi 10.000 vis af skifer sålbænke. Derfor kan vi levere fra dag til dag i hele Danmark. Skifer sålbænke er ikke skrøbelige på nogen måde, men de skal håndteres med forsigtighed. Det er tunge og lange plader, som ikke tåler stød på kanterne. Derfor er det nødvendigt at sende sålbænkene på specialopbyggede paller.
Fliseklæb til skifer sålbænke
Når en skiferplade med en længde på over 55 cm skal monteres, skal der bruges en fliseklæb som er fleksibel og hurtigtørrende og godkendt til storformat fliser. Alle producenter af fliseklæb har en sådan i sortiment. Muren påføres fliseklæb med en 12-14 mm tandspartel. Skiferpladernes bagside bagsmøres med en 5-6 mm tandspartel. Der må ikke blandes mere fliseklæb, end at fliseklæben hele tiden er smidig, og ikke har dannet nogen form for hinde. Er der usikkerhed om murens klæbeevne, skal muren primes før der påføres fliseklæb.