Murafdækninger

Skiferspecialisten tilbyder Murafdækninger i ægte naturskifer fra Altivo Pedras

Denne natur skifer er i absolut højeste kvalitet. Overfladen er finkløvet, hvorfor skifer pladerne fremstår med en meget jævn men rustik overflade. Må ikke forveksles med grovkløvede skifer fra fjerne himmelstrøg, som kan have store variationer i tykkelse og overflade. Naturskifer er meget forskellig alt efter herkomst.
Bagsiden på Altivo Pedras skiferen er kalibreret / slebet. Derfor er der kun ganske små variationer i tykkelsen.

Farven er mørk antracit, og matcher derfor enhver stil og farve på boligen.
Ønskes farven helt sort, kan man med fordel overfladebehandle skifer trinene efter montage med Platinum Wet >>>  
Altivo Pedras skifer murafdækninger er farvefaste, og farven aftager ikke over tid.

Murafdækninger leveres enkelt pakket i kraftig karton, for at minimere skader under transport. Det kan dog ikke garanteres, at der ikke kan forekomme små kantskader på enderne, hvorfor det må påregnes, at enderne skal tilskæres.

Montage af skifer murafdækninger udendørs:

Det anbefales at bruge maximum længder på 125 cm hvis mur står i direkte sollys. I enkelte tilfælde har vi oplevet, at skiferen kløver i de midterste lag, hvilket skyldes for høje spændinger ved skiftet mellem lave og høje temperaturer, når skiferpladerne bliver for lange. Der skal altid være en afstand på minimum 3 mm mellem pladerne. Til fugen benyttes elastisk fuge i farven sort. Der skal altid benyttes en fleksibel fliseklæb. 

Størrelser på skifer murafdækninger:

Som det eneste stenbrud i verden, kan Altivo Pedras levere murafdækninger i meget lange længder. Det betyder, at man er fri for samlinger / fuger i trinene, hvilket er langt at foretrække i forhold til praktik og visuelle oplevelser.
Altivo Pedras skifer murafdækninger kan fra lager leveres i følgende bredder: 15 - 20 - 25 - 30 - 35 - 40 - 45 og 50 cm, og i følgende længder: 125 - 160 - 200 - 250 og 300 cm.
Se hele sorimentet her

Tilskæring af skifer murafdækninger:

Det er forholdsvist nemt at tilskære skifer murafdækninger fra Altivo Pedras. Pladerne er meget stærke, og skæres nemt med en vinkelsliber monteret med en fin diamantklinge.
Det pæneste resultat skabes dog ved at benytte en såkaldt vådskærer.

Vedligehold af skifer murafdækninger:

Murafdækninger kræver som udgangspunkt ingen vedligehold.
Som alle andre natursten, anbefales det dog at overfladebehandle skifer trin, når alt andet montage er udført. Dette minimerer indtrængning af snavs, fedt og væsker. Murafdækninger som monteres udendørs skal altid overfladebehandles.
Læs mere om overfladebehandlingsprodukter her.  

Montage af skifer murafdækninger:

Betonmur skal være bæredygtig, fri for afskalninger, og være afrenset for snavs og maling.
Mur skal primes grundigt, for at sikre optimal vedhæftning.
Der skal benyttes en fliseklæb som er hurtigtørrende, og godkendt til storformat fliser.
På mur benyttes en 12-14 mm tandspartel. Skiferplade skal bagsmøres med 5-6 mm tandspartel.
Når evt fugearbejde er udført og skiferpladerne er rene og tørre, skal alle synlige pladedele overfladebehandles. 
Læs mere om overfladebehandlingsprodukter her

Rengøring af skifer murafdækninger:

Murafdækninger af skifer rengøres nemt med en hårdt opvredet klud. Udendørs kan det være en fordel med sæbevand og en børste. Algebelægninger fjernes med algefjerner.

Levering af skifer murafdækninger:

Skiferspecialisten, som er en del af Inpro A/S, har Danmarks største lagre af murafdækninger. Se hele udvalget her
Murafdækninger kan afhentes alle hverdage mellem 8-16 på vores lager i Billund.
Ønskes der leveret til adresse, tilbyder vi dag til dag levering i hele Danmark. 

Også velegnet som:

Sålbænke, vindueskarme, trappetrin, hylder

Kan også leveres som gulve i samme skifer. Se udvalget her 

Vigtig at være opmærksom på og vidende om:

Naturskifer murafdækninger har en kløvet overflade. Når skiferen er kløvet, bearbejdes overfladen ikke yderligere. Det er netop den kløvede overflade, som gør skiferen unik og spændende.
Selvom vi hos Skiferspecialisten udelukkende sælger skifer murafdækninger af højeste kvalitet, kan der forekomme kanter, som for uvidende ser forkerte ud. Måske ser det ud som mindre afslag eller fordybninger i overfladen. Det er som oftest ikke en fejl. Det er blot en del af skiferens karakteristika, og en helt naturlig del af skifernes charme og kløvede overflade.
Hvis man ikke kan leve med, eller man ikke ser det som en del af billedet, at en ægte kløvet naturskifer aldrig bliver 100% fuldkantet, og 100% ens i tykkelsen, så skal man vælge et andet materiale.

Manual for montage af skiferplader generelt >>