Den visuelle skifer facade
Den visuelle facade er dit hus’ første indtryk – og med skifer som facadebeklædning får du et udtryk, der både er elegant, tidløst og unikt.
Skiferens naturlige struktur og farvespil skaber dybde og karakter på bygningens ydre, som ikke kan opnås med standard facadeplader. Hver sten har små variationer i nuancer og mønster, hvilket giver facaden et levende udtryk, der ændrer sig med lys og vejrforhold.
Samtidig bidrager skifer til et eksklusivt look, som øger både æstetik og værdi af din ejendom.
Skifer er desuden holdbart og vejrbestandigt, hvilket sikrer, at facaden bevarer sit flotte udtryk i mange år.
Kombinationen af funktion og æstetik gør skifer til et populært valg blandt både arkitekter og boligejere.
Med skifer facade får du altså ikke kun beskyttelse mod elementerne, men også et visuelt løft, der gør dit hjem mindeværdigt.
Det kan være vanskeligt at sammensætte forskellige materialer. Med skiferen er det nemt. Den kan med stor fordel sammensættes med f.eks. almindelig eller sort zink, ædle træmaterialer osv.
Den funktionelle skifer facade
En skiferfacade er ikke kun et æstetisk valg, men også en yderst funktionel løsning.
Skifer er et naturmateriale med høj modstandsdygtighed over for vind, regn, frost og temperaturudsving.
Det kræver ingen vedligeholdelse og har en lang levetid sammenlignet med mange andre facadebeklædninger.
Samtidig beskytter skifer effektivt bygningens konstruktion og bidrager til et sundt og robust facadeudtryk. Den tætte overflade gør materialet velegnet til det danske klima året rundt.
En skiferfacade er en "åben" facade, som tillader facaden at ånde, hvilket sikrer en god udtørring.
Økonomien på en natur skifer facade?
Økonomien i en skiferfacade er særdeles attraktiv set over hele bygningens levetid. Selve materialet kan erhverves for ca. 400 kr. pr. m², og kombineret med nem og hurtig montage holdes monteringsomkostningerne på et fornuftigt niveau.
En skiferfacade har en levetid på mere end 100 år og kræver ingen løbende vedligeholdelse som maling eller behandling. Det betyder, at de samlede omkostninger over tid ofte er lavere end ved mange andre facadebeklædninger.
Samlet set er en skiferfacade en langsigtet investering, hvor høj holdbarhed, minimal vedligeholdelse og et eksklusivt udtryk giver god økonomi – både nu og på lang sigt.
Montage og skæring skifer facade
Skifer er en lagdelt bjergart, hvilket betyder, at den kan kløves naturligt.
Denne kløvning følger naturens egne lag og giver skiferpladerne et smukt, rustikt og levende udtryk med naturlige variationer i overfladen.
Da kløvningen følger skiferens naturlige struktur, kan der forekomme mindre variationer i tykkelsen fra plade til plade. For at opnå det bedste visuelle resultat anbefales det derfor at sortere skiferpladerne i tre tykkelsesgrupper, inden montagen påbegyndes. På den måde arbejdes der løbende med ens tykkelser, hvilket giver en mere jævn facade.
Facade skiferplader monteres typisk på et træskelet med et overlap på ca. 50 mm, som sikrer både korrekt afdækning og lang holdbarhed.
Pladerne er forhullede og fastgøres med to rustfrie skruer pr. plade. Skruerne må ikke spændes for hårdt, da skiferen skal have mulighed for at arbejde naturligt i takt med temperatur- og vejrforandringer.
På bagsiden af skifer pladen ( den del der overlapper ) lægges en klat montagelim i hvert hjørne. Det sikrer en stærk og stabil facade.
Vedligehold af skifer facade ?
Det er et nemt punkt. For der er ingen.
Vores skifer til facader kræver ingen vedlighold. Der skal ikke skrubbes, slibes eller males.
Er der mange træer i nærheden, skal facaden måske have et lille pift af algefjerner nu og da. Det er dog sjældent nødvendigt, da ægte natur skifer indeholder naturlige olier som alger ikke bryder sig om.