Sålbænke

Skiferspecialisten tilbyder sålbænke i ægte naturskifer fra Altivo Pedras

Denne natur skifer er i absolut højeste kvalitet. Overfladen er finkløvet, hvorfor skifer pladerne fremstår med en meget jævn men rustik overflade. Må ikke forveksles med grovkløvede skifer fra fjerne himmelstrøg, som har store variationer i tykkelse og overflade, og som ikke er frostsikre. Naturskifer er meget forskellig alt efter herkomst.
Bagsiden på Altivo Pedras skiferen er kalibreret / slebet. Derfor er der kun ganske små variationer i tykkelsen.

Farven er mørk antracit, og matcher derfor enhver stil og farve på boligen.
Ønskes farven helt sort, kan man med fordel overfladebehandle sålbænkene efter montage med Platinum Wet >>>  
Sålbænkene er farvefaste, og farven aftager ikke over tid.

Sålbænkene leveres enkelt pakket i kraftig karton, for at minimere skader under transport. Det kan dog ikke garanteres, at der ikke kan forekomme små kantskader på enderne, hvorfor det må påregnes, at enderne skal tilskæres.

Montage af skifer sålbænke:

Mur skal være helt ren og fast. Evt. løst siddende fuge / mørtel / beton skal fjernes. Mur skal primes for at sikre optimal vedhæftning. Der bruges 12-15 mm tandspartel på mur. Skiferpladerne bagsmøres med 5-6 mm tandspartel.
Der skal bruges fliseklæb som er godkendt til udendørs, som er hurtigtørrende og fleksibel. Skal der monteres flere plader i forlængelse af hinanden, skal der være en bevægelsesfuge af elastisk gummifuge på min. 3 mm. mellem pladerne.
Arbejdet bør ikke udføres i direkte solskin, da dette vil give spændinger i skiferpladerne så længe tørre processen finder sted.

Tilskæring af skifer sålbænke:

Det er forholdsvist nemt at tilskære skifer sålbænkene fra Altivo Pedras. Pladerne er meget stærke, men skæres nemt med en vinkelsliber monteret med en fin diamantklinge.
Det pæneste resultat skabes dog ved at benytte en såkaldt vådskærer.

Vedligehold af sålbænke:

Skiferpladerne kræver som udgangspunkt ingen vedligehold.
Som på alle andre materialer kan der forekomme mindre algebelægninger. Disse fjernes nemt med algerfjerner, eller en stiv børste og sæbevand.

Levering af skifer sålbænke:

Skiferspecialisten, som er en del af Inpro A/S, har Danmarks største lagre af skifer sålbænke. Se det store sortiment her >>>
Sålbænkene kan afhentes alle hverdage mellem 8-16 på vores lager i Billund.
Ønskes sålbænkene leveret, tilbyder vi dag til dag levering i hele Danmark. 

Også velegnet som:

Vindueskarme / bundstykker, trappetrin, murafdækninger, hylder

Vigtig at være opmærksom på og vidende om:

Naturskifer sålbænke har en kløvet overflade. Når skiferen er kløvet, bearbejdes overfladen ikke yderligere. Det er netop den kløvede overflade, som gør skiferen unik og spændende.
Selvom vi hos Skiferspecialisten udelukkende sælger sålbænke af højeste kvalitet, kan der forekomme kanter, som for uvidende ser forkerte ud. Måsker ser det ud som mindre afslag eller fordybninger i overfladen. Det er som oftest ikke en fejl. Det er blot en del af skiferens karakteristika, og en helt naturlig del af skifernes charme og kløvede overflade.
Hvis man ikke kan leve med, eller man ikke ser det som en del af billedet, at en ægte kløvet naturskifer aldrig bliver 100% fuldkantet, og 100% ens i tykkelsen, så skal man vælge et andet materiale.

Manual for montage af skiferplader generelt >>