Generelle oplysninger:
Skiferspecialisten / Inpro A/S
CVR-nr. 30356306
Smedevej 2
post@inpro.dk
+45 76 60 88 22
Disse handelsbetingelser (salgs- og leveringsbetingelser) gælder for alle tilbud, ordrebekræftelser og leverancer, medmindre anden særskilt skriftlig aftale herom foreligger mellem Inpro A/S og kunde.
2.Tilbud/Ordrebekræftelse
Tilbud fra Inpro A/S er gældende i 8 dage, medmindre andet skriftligt er aftalt.
Endelig aftale om levering foreligger først, når Køber har modtaget Inpro A/S skriftlige ordrebekræftelse, og kun denne er bindende.
Køber henvises til at følge eventuelle brugsvejledninger, kataloger og brochurer, der er leveret med varen, eller til selv at indhente fornødne oplysninger om anvendelsesområdet samt korrekt anvendelsesmåde for det købte.
Inpro A/S påtager sig intet ansvar for eventuel vederlagsfri mundtlig eller skriftlig vejledning, måltagning, beregning m.v., som en medarbejder måtte yde i forbindelse med køb af Inpro A/S produkter.
Ved bestilling af skaffevarer pålægges et depositum på 50% af den samlede ordrepris, som skal betales ved ordreafgivelse.
Det er vigtigt at bemærke, at depositummet ikke refunderes i tilfælde af ordreannullering fra kundens side. Kunden forstår og accepterer, at depositummet tjener som sikkerhed og reservering af skaffevarerne.
3.Priser
Priser fremgår af Inpro A/S til enhver tid gældende prisliste eller af fremsendte ordrebekræftelse.
Alle priser på Inpro.dk opgives inklusiv moms og uden miljøgebyr og eventuelle fragtomkostninger, pallebrud osv.
Priser er baseret på pallepriser. Der pålægges som udgangspunkt en ekstra afgift ved opbrud af paller.
Inpro A/S er løbende berettiget til uden varsel at foretage prisændringer i prislister og tilbud, såfremt intet andet skriftligt er aftalt.
4.Palleservice
Inpro A/S ønsker at sikre en så høj leveringssikkerhed som muligt, hvorfor alle varer så vidt muligt leveres på paller.
Der opkræves på hver enkelt faktura et pallegebyr, der refunderes ved returnering af pallen/pallerne til Inpro A/S ved aflevering af pallen/pallerne i uskadt stand inden 3 måneder fra Inpro A/S levering. Gebyrerne varierer fra kr. 50,00 til kr. 350,00 inkl. moms. Det enkelte gebyr vil fremgå af fremsendt faktura.
5.Betaling/sikkerhedsstillelse
Betaling kan ske med kontanter, kreditkort (Dankort, Visa, MasterCard) eller ved bankoverførelse til:
Jyske Bank Kontonummer: 7635 2063648
Ved køb på på shop, hæves beløbet ved afsendelse af varerne
Såfremt Køber har en betalingsaftale hos Inpro A/S forfalder købesummen til betaling efter de med Inpro A/S aftalte betalingsbetingelser, medmindre andet udtrykkeligt skriftligt er aftalt. Købesummen forfalder til betaling regnet fra det angivne leveringstidspunkt, jf. pkt. 11, uanset at Købers forhold medfører, at levering ikke kan ske som aftalt.
I øvrige handler forfalder købesummen som hovedregel til betaling netto kontant før det angivne leveringstidspunkt, jf. pkt. 11, uanset om Købers forhold medfører, at levering ikke kan ske som aftalt.
Såfremt Købers betaling ikke sker rettidig, eller forudsætningerne for den aftalte kredit væsentligt ændres, er Inpro A/S berettiget til at tilbageholde alle yderligere leverancer til Køber, uanset at leverancerne ikke har nogen indbyrdes sammenhæng.
Ved betaling efter sidste rettidig betalingsdag tilskrives morarenter af det forfaldne tilgodehavende inkl. moms i henhold til renteloven, medmindre anden rentesats følger af sædvane, kutyme eller er aftalt.
Tilskrevne morarenter forfalder til betaling omgående og betales forud for al anden gæld ved de løbende indbetalinger.
Inpro A/S er til enhver tid efter aftalens indgåelse berettiget til at kræve betryggende sikkerhedsstillelse for købesummens, fragtomkostningerne og øvrige omkostningers rettidige betaling.
Ved ikke rettidig betaling forbeholder Inpro A/S sig efter afgivet påkrav uden varsel at overgive sagen til inkasso. Ejendomsretten til det købte forbliver hos Inpro A/S indtil købesummen er betalt.
6.Annullering og ændring af ordrer
Efter afgivelse af ordre har Køber som hovedregel ikke ret til ændring heri eller annullering heraf.
Såfremt Inpro A/S særskilt godkender en annullering eller ændring af ordren, er Køber forpligtet til at betale de med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger, herunder omkostninger til opbevaring, sikring af kvalitet og egenskaber samt forrentning, som følge af evt. udskudt leveringstidspunkt.
Ved hel eller delvis annullering er Køber endvidere pligtig til at erstatte Inpro A/S for evt. mistede fortjeneste.
Der er 14 dages fortrydelsesret på leverede varer. Varer skal returneres i ubrudt og org. emballage, som modtaget ved leveringen.
7.Returvarer
Varer modtages som hovedregel ikke retur.
Såfremt Inpro A/S særskilt aftaler at tage varer retur, skal varerne være ubrugte, i mangelfri stand og i original ubrudt emballage.
Varerne skal være fri for smuds m.v. Varer, der er: specielt producerede/restpartier/ skaffevarer eller varer, der er pakket på løse Paller modtages dog principielt aldrig retur. Idet omfang der alligevel laves en aftale, vil der ske et fradrag på minimum 20 % af varens salgspris.
Godkendte returvarer krediteres med fradrag af det af Inpro A/S fastsatte gebyr til dækning af returneringsomkostninger og Inpro A/S sagsomkostninger.
8.Vareprøver
Vareprøver tjener som repræsentationer af farve, størrelse og generel kvalitet. Det er vigtigt at bemærke, at Inpro A/S ikke påtager sig ansvar for afvigelser fra vareprøverne, medmindre disse afvigelser er betydelige og uforudsigeligt store i forhold til de viste vareprøver.
Køber bør forstå, at vareprøverne giver et overordnet indtryk og ikke nødvendigvis præciserer hver enkelt detalje. Eventuelle mindre afvigelser, der ikke væsentligt påvirker produktets egenskaber, betragtes som acceptable og inden for almindelige variationer.
Inpro A/S vil kun være ansvarlig for afvigelser, hvis de er betydelige og uforudsigeligt store i forhold til de foreviste vareprøver. Dette sikrer, at eventuelle variationer inden for acceptable grænser ikke pålægger Inpro A/S ansvar.
9.Garanti
Medmindre at der fra producentens side afgives bedre garanti, yder Inpro A/S 2
års reklamationsret i henhold til købeloven omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale ikke kommercielle anvendelse.
Reklamationsretten dækker ikke skader eller slitage der direkte eller indirekte er opstået som følge af forkert brug, manglende vedligeholdelse, forkert/dårlig udførelse, vold eller uautoriserede indgreb og/eller forkert behandling af varerne.
10.Produktinformation
Køber skal være opmærksom på, at alle vores produkter er fremstillet af natursten, og som sådan kan der forekomme naturlige variationer. Farvenuancer, mål og tykkelse kan variere mellem individuelle enheder. Køber accepterer, at tolerancer på tykkelsen / krydsmål af naturmaterialer og lignende kan forekomme med op til plus/minus 3 mm, og i særlige tilfælde, eventuelt mere.
Køber gøres udtrykkeligt opmærksom på, at natursten er naturprodukter, og derfor kan der forekomme naturpletter. Disse pletter kan ses som større ensfarvede områder i mønsteret og kan variere afhængigt af kontrasten mellem pletter og åres farve i forhold til pladens bundfarve. Disse naturlige variationer betragtes som en del af charmen og autenticiteten af naturstenprodukterne.
Ved at foretage et køb accepterer køber de naturlige variationer og tolerancer, der er beskrevet ovenfor.
11.Levering
Varer leveres direkte fra Inpro A/S lager, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Det anførte leveringstidspunkt i ordrebekræftelsen er vejledende, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Hvis der er aftalt et fast leveringstidspunkt, forbeholder Inpro A/S sig ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde:
a) Force majeure, jf. pkt. 15.
b) Forsinkelse fra Inpro A/S leverandører, transportører eller anden tredjemand.
c) Usædvanligt vejrlig, herunder usædvanligt vejrlig på produktionsstedet.
d) Arbejdskonflikter uanset årsag.
e) Offentlige påbud eller forbud, som Inpro ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.
Inpro A/S forpligter sig til straks at informere Køber, såfremt der opstår forsinkelse, og give Køber information om det nye forventede leveringstidspunkt.
Med mindre andet er aftalt, og varer er på lager, afsendes varerne indenfor 48 timer når betaling er modtaget.
Er der tale om skaffevarer, vil leveringstidspunkt fremgå af ordrebekræftelse.
Ved levering på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted, leveres varen så tæt på brugsstedet som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne. Aflæsningsstedet skal have et fast underlag (fliser/asfalt/beton) eller et tilsvarende underlag, hvor f.eks. en manuel palleløfter kan anvendes. Standardlevering er til kantsten.
Ønsker Køber varer placeret i indkørsel, carport eller lignende, vil dette være en mulighed, hvis fragtmanden anser det for muligt. Dog vil det altid være for modtagerens/kundens risiko. Inpro A/S kan ikke gøres ansvarlig for skader påført indkørsel eller andet.
Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne varer og stille fornødent mandskab til rådighed for aflæsning. Købers kvittering for modtagelsen betragtes som dokumentation for, at der ikke er transportskader på varerne. Hvis Køber ikke opfylder de anførte forpligtelser, vil aflæsning ikke finde sted. Varerne medtages til fragtcentralen og leveres igen for Købers egen regning og risiko.
12.Reklamation ved og ansvar for forsinkelse
Køber skal reklamere skriftligt straks ved konstatering af forsinkelse, idet Køber ellers mister ethvert krav på grund af forsinkelse.
Ved mindre forsinkelse foretages efterlevering.
I tilfælde af væsentlig forsinkelse, der ikke giver Inpro A/S ret til fristforlængelse, er Køber berettiget til at hæve aftalen. Hvis der aftalt successiv levering, er Køber dog alene berettiget til at hæve for den forsinkede delleverance.
Hvis Køber hæver aftalen i henhold til dette, har Køber krav på erstatning fra Inpro A/S for meromkostninger, der er påført Køber ved anskaffelse af tilsvarende vare fra anden side.
Erstatningen kan dog ikke overstige halvdelen af fakturaværdien af den forsinkede leverance.
Køber har ikke udover ovennævnte ret til nogen erstatning i anledning af Inpro A/S forsinkelse det være sig krav om betaling af driftstab, tabt fortjeneste og/eller andre økonomiske konsekvenstab.
Dette gælder uanset om Køber hæver eller fastholder købet.
13.Undersøgelsespligt og reklamation
Køber skal straks ved modtagelsen, og inden varerne tages i brug eller bearbejdes, gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at disse er mangelfri.
Reklamationer over mangler, herunder mængdeafvigelser, der er eller burde have været konstateret ved en sådan kontrol, skal fremsættes straks efter varens levering hos Køber for at kunne tages til følge.
Ved øvrige mangler skal der reklameres straks efter, at Køber burde have opdaget manglen, og senest indenfor to (2) år.
Såfremt varerne skal monteres eller indgå i en montage, skal Køber sørge for, at varerne - inden montagen påbegyndes – gennemgås for mangler, idet reklamation ikke kan finde sted efter, at montage er påbegyndt, medmindre der er tale om skjulte fejl.
14. Ansvar for mangler ved salgsgenstanden
Ved rettidig reklamation over mangler, jf. pkt. 13 skal Inpro foretage afhjælpning eller om levering efter Inpro A/S eget valg.
Hvis Inpro A/S ikke foretager afhjælpning eller om levering, indenfor rimelig tid, efter at Køber har reklameret i henhold til pkt. 13, har Køber ret til ved skriftlig meddelelse til Inpro A/S at hæve aftalen for så vidt angår den mangelfulde del af leverancen.
Hvis Køber hæver aftalen, har Køber ret til at kræve erstatning af Inpro A/S for de meromkostninger, der er påført Køber ved anskaffelse af tilsvarende vare fra anden side. Erstatningen kan dog ikke overstige halvdelen af fakturaværdien af den mangelbehæftede leverance.
Inpro A/S har intet ansvar for mangler eller for undladelse af at levere erstatningsvare(r) udover det i pkt. 14 foreskrevne. Dette gælder ethvert tab, manglen måtte forårsage, herunder driftstab, tabt fortjeneste og andre økonomiske konsekvenstab. Denne begrænsning i Inpro A/S ansvar gælder dog ikke, hvis Inpro A/S har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Købers krav på afhjælpning, om levering eller ophævelse af ordre bortfalder, såfremt leverancen ikke har været opbevaret eller anvendt korrekt og sædvanligt og i overensstemmelse med Inpro A/S anvisninger.
Inpro A/S har ligeledes intet ansvar for skader forårsaget af forkert eller uhensigtsmæssig brug eller forkert eller uhensigtsmæssig montering af de leverede varer.
15.Force majeure
I tilfælde af at levering, rettidig levering eller mangelfri levering, hindres eller forsinkes af begivenheder udenfor Inpro A/S kontrol, herunder eksempelvis: arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, transportvanskeligheder eller anden tredjemands svigt eller lignende, kan Inpro A/S ansvarsfrit udskyde levering eller helt eller delvist annullere ordren efter eget valg ved meddelelse til Køber hurtigst muligt.
16.Produktansvar
Inpro A/S er ansvarlig efter lov om produktansvar, i det omfang loven ufravigeligt pålægger Inpro ansvar for sådanne skader, og Inpro A/S ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset. Inpro A/S er endvidere ansvarlig for skader, som leverede produkter fra Inpro A/S måtte forvolde, i det omfang skade forvoldt skyldes udøvelse af grov uagtsomhed fra Inpro A/S side, og Inpro A/S ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.
Inpro A/S ansvar for produktskader er for erhvervstingskader begrænset til maksimum kr. 10.000.000,00.
I tilfælde, hvor Inpro A/S er ansvarlig for produktskader, jf. pkt. 16 men hvor skaden også kan henføres til fejl begået af Køber, fordeles ansvaret efter graden af udvist skyld.
I det omfang Inpro måtte blive pålagt ansvar for produktskader i forhold til tredjemand, er Køber forpligtet til at holde Inpro A/S skadesløs for det ansvar Inpro A/S måtte blive pålagt, og som er mere videregående end Inpro A/S ansvar efter ovenstående bestemmelser.
Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge/ indklage ved samme domstol/voldgift, som behandler erstatningskrav mod Inpro A/S fra tredjemand i anledning af produkter leveret af Inpro A/S via Køber til tredjemand.
Inpro A/S hæfter aldrig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
17.Almindelig ansvarsbegrænsning og transport i krav mod Inpro A/S leverandører.
Inpro A/S ansvar kan ikke – uanset eventuel påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, driftstab, tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller andet grundlag.
I det tilfælde, hvor Inpro A/S leverandør eller anden tredjemand har et ansvar over for Inpro A/S for forsinkelser eller mangler, vil Inpro A/S være indstillet på at give Køber transport i Inpro A/S krav mod leverandøren eller tredjemand.
18.Naturligt svind op til 8%
Da vi har med et naturprodukt at gøre, der under pakning og fragt er udsat for mange løft og flytninger må køber acceptere, at der kan være sten der er beskadiget på den ene eller anden vis.
Indenfor vores branche accepteres der et svind på op til 8% hvilket man som kunde acceptere kan forekomme.
19.Klage/Tvister
Enhver klage / reklamation skal ske omgående, og indenfor 24 timer, fra modtagelse. Klage / reklamation skal ske på post@inpro.dk, indeholdende alle relevante oplysninger samt billede dokumentation af de varer klagen / reklamationen omhandler..
Enhver tvist, der måtte opstå mellem parterne skal afgøres ved de ordinære domstole og sagen skal anlægges ved Inpro A/S hovedkontors værneting (Retten i Kolding) uden hensyn til, hvor Køber bor eller opholder sig.
20. Miljøafgift
Inpro A/S oplever som alle andre, ekstraordinære høje stigninger på energi, miljø, fragtrater, havneafgifter osv.
Derfor er det desværre nødvendigt, at vi i øjeblikket opkræver en energi- /miljøafgift på alle ordrer.
Hver ordre tillægges følgende:
Ordrer op til kr. 10.000 tillægges kr. 195,- inkl. moms
Ordrer op til kr. 20.000 tillægges kr. 295,- inkl. moms
Ordrer over kr. 20.000, tillægges kr. 395,- inkl. moms